Om os

Fuglsang Møbler er mere end ‘bare’ en møbelpolstrer. Fuglsang Møbler kan hjælpe dig i hele processen - lige fra idegenerering til fremstilling. Her kan du læse mere om Fuglsang Møbler og hvorfor deres kompetencer giver dig de bedste forudsætninger.

Mød møbelpolstrer parret
fra Silkeborg

Fuglsang Møbler er ejet af ægteparret Tanja og Jørgen. Tanja er uddannet møbelpolstrer med 25 års erfaring. Tanja startede virksomheden tilbage i 2002 og 4 år efter blev Jørgen også en del af virksomheden. Sammen har de ompolstret møbler og arbejdet med mange forskellige spændende projekter i snart 20 år. Udover Tanja og Jørgen arbejder der også syv uundværlige og dygtige medarbejder i Fuglsang Møbler, som har deres daglige gang på værkstedet i Silkeborg.

Siden 2009 har Fuglsang Møbler primært arbejdet med erhvervskunder, hvor de har hjulpet mange forskellige typer af virksomheder, institutioner, snedkere, arkitekter, hoteller og restauranter med at udvikle og fremstille specialløsninger til netop deres behov.

Fuglsang Møbler kan også hjælpe virksomheder med at indrette – både inde og ude. Fuglsang Møbler er derfor ikke ‘bare’ en møbelpolstrer. De hjælper deres erhvervskunder med idegenerering, udvikling af produkter og løsninger, prototyper, fremstilling, polstring og indretning. Med andre ord, har Fuglsang Møbler mulighed for at være med i hele processen, uanset hvor henne i processen du befinder dig.

Her kan du læse mere om hvordan samspillet af Tanja og Jørgens forskellige kompetencer giver dig og din virksomhed de bedste forudsætninger.

Tanja fortæller om Jørgen/’ole opfinder’

Jørgen går også under navnet ‘Ole opfinder’. Han er simpelthen den bedste opfinder og problemknuser, og han elsker en god udfordring. Jørgen er utrolig løsningsorienteret og finder altid en god løsning, selvom løsningen ikke altid lige ligger til højrebenet.

Jørgen har i årenes løb opnået en stor viden om træ, metal og møbelkonstruktion. Når Fuglsang Møbler modtager tegninger fra fx. arkitekter er han med til at løse hvordan emnerne skal bygges op, og hvordan snedkeren kan løse de udfordringer, der eventuelt skulle opstå. Jørgen har også stor erfaring med at tegne 3D tegninger og lave prototyper til Fulgsang Møblers kunder og samarbejdspartnere.

Med Jørgens løsningsorienteret sind, er det ofte Jørgen som har overblikket over Fulgsang Møblers projekter og han sørger altid for at projekterne er færdige til tiden. Han står for indkøb, regnskab, planlægning og beregninger. Projektstyring er derfor også en af Jørgens kernekompetencer.

Jørgen fortæller om Tanja

Tanja er uddannet møbelpolstrer med 25 års erfaring. Tanja er uden tvivl virksomhedens kreative overhoved. Tanja har speciale i tekstiler, modelkonstruktion, syteknikker, indretning og farvernes psykologi og sammenspil.

Tanjas interesser og evner hænger uløseligt sammen. Hun elsker at følge med i trends, der bevæger sig i branchen. Hun er sindssyg dygtig til at lege, kombinere og eksperimentere med farver og tekstiler, og hun er især begejstret for de lidt utraditionelle kombinationer. Derudover har hun også en stor interesse og viden om forskellige stilarter.

Tanja bruger hendes store viden, erfaring og kreative sind til at rådgive vores erhvervskunder, og hjælper dem bl.a. med at kombinere deres interiør med rummets tidsalder.

Kreative specialløsninger

Fuglsang Møbler har mange forskellige, både traditionelle og utraditionelle projekter i bagagen, hvilket (sammen med deres krøllede tankegang) giver Fuglsang Møbler et godt blik for de lidt utraditionelle og unikke løsninger. Fuglsang Møbler hjælper virksomheder med at differentiere sig og udtrykke virksomhedens identitet gennem interiør og indretning. Specialløsninger eller ompolstring af møbler giver din virksomhed en verden af kreative muligheder, som kan tilpasses virksomhedens brand og identitet.

Har du allerede dit projekt færdigt på tegnebrættet? Så hjælper Fuglsang Møbler dig selvfølgelig også med fremstillingen. Vi står klar, uanset hvor i processen du befinder dig.

Kontakt os

Har du spørgsmål, ideer, tvivl – hvad som helst? Så tøv ikke med at kontakte os. Vi er altid klar til en uforpligtende snak.

Send os en mail på fuglsangmoebler@gmail.com eller giv os et
kald på tlf.: 40 43 40 22